torsdag den 7. april 2011

Snart weekend

Jaaaaaaa, så er jeg officielt færdig med terminsprøver nogensinde på Greve Gymnasium, hvor er det lækkert! Endnu et overstået kapitel - endnu et skridt mod studenterhuen :D Men jeg synes godt nok at jeg trænger til weekend snart, selvom jeg har været betydeligt mindre i skole end hvad jeg normalt plejer. Min hovede er helt ør og min hjerne tænker stadig i spanske tider og verber... Puha, jeg glæder mig til at se resultatet!

Jeg spiser ret sundt her for tiden, ja faktisk virkelig sundt, og det har da også resulteret i - 4,8 kilo efter 4 uger præcist. Men da jeg kom hjem idag, var jeg bare sååååå sulten. Så skrællede et par gulerødder og kom appelsin i - mmmhhhhh, det smagte bare godt. Lige pludselig var det spist og vupti, så fik jeg ikke noget billede. Men til gengæld kan jeg vise jer et billede fra igår aftes, hvor jeg forkælede mig selv med en kæmpe skål frugt.




Ser det ikke bare dejligt ud??? Helt frisk og sundt ;)

Jeg havde egentlig håbet på at kunne slappe af resten af dagen og lave ikke en skid, men jeg skal til min veninde, Julie, 20 års fødselsdag på lørdag, så jeg tager et smut til København og får købt den! I må nyde resten af jeres fantastisk torsdag :)

onsdag den 6. april 2011

Terminsprøver

Åh, jeg har været til terminsprøver i denne uge. Mandag var det dansk, tirsdag var det engesk og idag har jeg haft fri, dejligt. Imorgen er det så spansk. Alle tre er skriftlige. Terminsprøver er generelt bare noget for mit vedkommende som skal overståes! Jeg har ikke rigtig nogen fornemmelse af hvordan det er gået, men glæder mig bare til spansk også er overstået - det er den jeg frygter mest, da jeg gerne vil op og have minimum 10, for at bibeholde min standspunktskarakter. Jeg havde taget nogle billeder af mit outfit fra de to terminsdage, men er kommet til at slette dem, rigtig åndssvagt!

Nå, men når man nu sidder hjemme en del dag og læser lidt op på spansk, så finder man altså mange fine ting på nettet. Jeg har fundet den her alt for fede heldragt fra Wood Wood, hvilken farve synes i den er flottest i og synes i overhovede den er fed?? :)




Fortsat god onsdag :)

søndag den 3. april 2011

Blandet week

Hej med jer..
Som nævnt i et tidligere indlæg, skrev jeg AT synopsis i denne uge og den skulle så afleveres i torsdags kl 10, hvor jeg efter lige havde tre timer. Vi havde heldigvis fri fredag pga matematik terminsprøver blandt os 3.g'er, men jeg havde matematik på B-niveua, så ja det har jeg jo færdiggjort. Det skulle selvfølgelig fejres at AT var afleveret, så de seks dejligeste damer fra klassen og mig startede med lækker spisning og derefter på Hornsleth og så videre på Karel ved et-tiden (en del fra denne sæsons Paradise var der også, men de "fyldte" ikke så meget som jeg frygtede). Jeg havde en rigtig rigtig fed aften - det eneste minus er at man altså ikke kan komme fra København og så til provinsbyen, Greve, uden at det skal foregå med natbussen eller taxa, og da vi ikke orkede natbussen som tager næsten to timer og ingen af os har råd til taxa, ventede vi på morgentoget som kom ved 5-halv 6 tiden... ja, så derfor glæder jeg mig til at flytte til byen, når jeg engang er færdig med at rejse i mit sabbatår!!! Jeg har ikke lige nogle billeder af byturen endnu, da mit spejlrefleks kamera er gået i stykker, så jeg venter spændt på venindernes billeder og uploader et par gode!
Fredag lå jeg med tømmermænd det meste af dagen, men jeg livede dog op ved fire tiden, tog lige et hurtigt bad og så skulle jeg ellers ud og spise med min veninde fra folkeskolen, og det er tre år siden at jeg har snakket med hende, så der var godt nok meget der skulle snakkes om! Men det var SÅ hyggeligt og vi tog bagefter restauranten, som forresten var Vivaldi i Køge, hjem til hendes forældres hus og så film og hyggede.
Lørdag var jeg til privat spansk undervisning, arbejde, sammen med Anne-Sophie i et par timer og ellers bare hygge med familien.
Søndag har stået i Kræftens Bekæmpelses tegn. Jeg har nemlig været ude som frivillig og samle ind til landsindsamlingen. Min søde mor og hund gik med for at underholde mig, og vi begyndte halv 11 med ruterne, men allerede tre kvarter - en time senere begyndte det at styrte ned, irriterende!!! Så hjem igen under det varme tæppe og vente på at regnen holdt op og så ud igen. Efter indsamligen var det videre på arbejde og så her til aften har jeg ellers bare ladet op til dansk terminsprøve imorgen.





Ja, det blev til et ret langt indlæg.. Men synes bare der var så meget at fortælle - måske jeg istedet skulle blive bedre til at skrive indlæg hver dag og derved bliver indlæggene forhåbentligt mindre..... hæhæ :-)