søndag den 3. april 2011

Blandet week

Hej med jer..
Som nævnt i et tidligere indlæg, skrev jeg AT synopsis i denne uge og den skulle så afleveres i torsdags kl 10, hvor jeg efter lige havde tre timer. Vi havde heldigvis fri fredag pga matematik terminsprøver blandt os 3.g'er, men jeg havde matematik på B-niveua, så ja det har jeg jo færdiggjort. Det skulle selvfølgelig fejres at AT var afleveret, så de seks dejligeste damer fra klassen og mig startede med lækker spisning og derefter på Hornsleth og så videre på Karel ved et-tiden (en del fra denne sæsons Paradise var der også, men de "fyldte" ikke så meget som jeg frygtede). Jeg havde en rigtig rigtig fed aften - det eneste minus er at man altså ikke kan komme fra København og så til provinsbyen, Greve, uden at det skal foregå med natbussen eller taxa, og da vi ikke orkede natbussen som tager næsten to timer og ingen af os har råd til taxa, ventede vi på morgentoget som kom ved 5-halv 6 tiden... ja, så derfor glæder jeg mig til at flytte til byen, når jeg engang er færdig med at rejse i mit sabbatår!!! Jeg har ikke lige nogle billeder af byturen endnu, da mit spejlrefleks kamera er gået i stykker, så jeg venter spændt på venindernes billeder og uploader et par gode!
Fredag lå jeg med tømmermænd det meste af dagen, men jeg livede dog op ved fire tiden, tog lige et hurtigt bad og så skulle jeg ellers ud og spise med min veninde fra folkeskolen, og det er tre år siden at jeg har snakket med hende, så der var godt nok meget der skulle snakkes om! Men det var SÅ hyggeligt og vi tog bagefter restauranten, som forresten var Vivaldi i Køge, hjem til hendes forældres hus og så film og hyggede.
Lørdag var jeg til privat spansk undervisning, arbejde, sammen med Anne-Sophie i et par timer og ellers bare hygge med familien.
Søndag har stået i Kræftens Bekæmpelses tegn. Jeg har nemlig været ude som frivillig og samle ind til landsindsamlingen. Min søde mor og hund gik med for at underholde mig, og vi begyndte halv 11 med ruterne, men allerede tre kvarter - en time senere begyndte det at styrte ned, irriterende!!! Så hjem igen under det varme tæppe og vente på at regnen holdt op og så ud igen. Efter indsamligen var det videre på arbejde og så her til aften har jeg ellers bare ladet op til dansk terminsprøve imorgen.





Ja, det blev til et ret langt indlæg.. Men synes bare der var så meget at fortælle - måske jeg istedet skulle blive bedre til at skrive indlæg hver dag og derved bliver indlæggene forhåbentligt mindre..... hæhæ :-)

2 kommentarer:

  1. Fin læderjakke :) Hvor er den fra?
    Og dejligt med velgørende indsamling :)

    SvarSlet
  2. Mange mange tak, Mette!!
    Læderjakken er fra munderingskompagniet - nok den bedste investering nogensinde! Elsker den.

    http://www.elle.dk/Mode/Tendens/Dyrisk-mode.aspx

    Det vedhæftede link kan du se jakken i ikke-action og prisen :)

    SvarSlet